sad det hvide snit i virkeligheden rigtigt?

En af de mest udskældte behandlingsmetoder i forrige århundrede var det kirurgiske indgreb som blev kendt som "det hvide snit". Nye undersøgelser af en af tidens mest effektive behandlinger, elektrochokterapi (eller ECT), har nu vist at de forestillinger, som lå bag det hvide snit - trods de mange uheldige og ubehagelige bivirkninger - måske slet ikke var så tossede endda?

Det hvide snit er en af lægehistoriens mest omtalte og udskældte behandlingsformer. Som bl.a. dokumenteret af Jesper Vaczy Kragh, var Danmark faktisk det land i verden som udførte flest "hvide snit" (set i forhold til befolkningstallet). ( Du kan evt. læse flere historier om det hvide snit - skrevet af Peter Lund Madsen - her.)

Rent kirurgisk bestod det hvide snit i at overskære nervecelleforbindelserne mellem de lavere dele af hjernen og pandelapperne (som traditionelt anses for at være sæde for den højere tankeaktivitet). Disse forbindelser fremstår under normale omstændigheder hvide, da de er dækket af et hvidt fedtlag - heraf betegnelsen "det hvide snit".

Formålet med at skære disse forbindelser over, var at nedsætte aktiviteten i pandelapperne - som da rigtigt nok også i mange tilfælde "sygnede hen" efterfølgende.

* * *

Selvom det i bagklogskabens lys kan virke som mere held end forstand - idet de forestillinger, som lå bag indførelsen af det hvide snit, ved tilbageblik virker temmelig tågede og ukonkrete - viser nyere undersøgelser, at mændene bag det hvide snit faktisk her kan have haft fat i noget:

En af de historisk set mest effektive metoder at behandle svær depression er elektrochokterapi, eller mere neutralt - for dem som synes ordet "chok" er, nå ja, chokerende - også kaldet ECT. Man skal dog ikke lade sig narre: Forkortelsen dækker over betegnelsen "ElectroConvulsive Therapy", som kendetegner at metoden går ud på at man sender strøm gennem hjernen for at udløse krampeanfald.

Metoden lyder da også voldsom (og bør naturligvis ikke anvendes i milde tilfælde) - men har faktisk vist sig forbløffende effektiv. Indtil videre har man blot ikke vidst, hvorfor - eller hvordan - metoden virker.

Det har en håndfuld skotske forskere nu rådet bod på.

Deres undersøgelser viste, at elektrochok tilsyneladende virker ved at nedsætte aktiviteten i den yderste del af pandelapperne. Årsagen til at dette virker mod depression synes at være, at forbindelserne mellem denne del af hjernen og de subkortikale dele - bl.a. det limbiske system - dermed svækkes.

Ovenstående fund bekræfter en forestilling om at svær depression, mani - ja, måske endda former for skizofreni - kan skyldes såkaldte "hyperforbindelser", dvs. for mange eller for stærke forbindelser mellem forskellige dele af hjernen.

* * *

Denne tankegang ligger faktisk ikke langt fra de forestillinger, som i sin tid lå bag indførelsen af det hvide snit og den udbredte brug af metoden i psykokirurgiens storhedstid. At man koncentrerede sig om netop disse forbindelser, kan selvfølgelig virke som mere held end forstand, idet man næppe - med datidens viden - kan siges at have haft et fuldt overblik over hvilke konsekvenser dette omfattende indgreb egentlig havde for patienterne.

Det ændrer dog ikke på, at i de - trods alt ikke sjældent forekommende - tilfælde, hvor indgrebet rent faktisk havde den ønskede effekt, kan det netop skyldes, at effekten virkede mere eller mindre som elektrochokterapien gør i dag.

Alt dette ikke for på nogen måde at tale for at genoplive brugen af det hvide snit. Dertil er der for mange bivirkninger, indgrebet byggede på et for tyndt grundlag, og var i det hele taget kritisabel - ligesom der oftest var alt for lidt til hindring for at skære i andres hjerner. Der er disse grunde, som i dag får det hvide snit til at fremstå som en behandlingsform, som kun er marginalt mere sofistikeret end forhistorisk trepanering.

Men det historien - hvis den viser sig at holde vand, når vi lærer endnu mere om elektrochokkets effekt - kan lære os, er at man selv at behandlingsmetoder, som kan være forældede og forråede, måske stadig kan lære os om, hvordan hjernen egentlig fungerer - og kan påvirkes eller behandles.

Også selvom dette ikke i sig selv er nogen grund til at finde issylene frem igen!.

referencer:
artikel (fuldtekst): Electroconvulsive therapy reduces frontal cortical connectivity in severe depressive disorder.