onsdag den 18. april 2012

nyt "intelligensgen" fundet - eller hva'?

Eller med andre ord: at påstande om, hvordan enkeltgener påvirker vores mentale egenskaber, skal tages med et (forholdsvis stort) gran salt.

I en ny pressemeddelelse, som ligeledes videregiver resultaterne af den hidtil største undersøgelse af sin art - i dette tilfælde sammenhængen mellem hjernestørrelse og enkeltgener, finder vi således en ny - og aldeles opsigtsvækkende - påstand. Forskerne bag denne undersøgelse påstår således, udover en række øvrige resultater, at have fundet en sammenhæng mellem - ikke blot et enkelt gen, men et enkelt basepar i vores arvemateriale og såvel størrelsen på særlige dele af hjernen - og vores evne til at brillere i intelligenstests.

Kort sagt: kun få dage efter den manende opfordring til at indstille den - efter visse forskere: meningsløse - jagt efter sammenhængen mellem enkeltgener og evnen til at besvare intelligenstests, påstår andre forskere at have påvist en sammenhæng mellem selv samme evne - og så lidt som variationen i et enkelt locus på vores arvemasse, en enkelt variation i en enkelt base på vores dna. Eller - sagt på en anden måde: et enkelt bogstav på et enkelt af de flere milliarder af steder på vores arvemasse.

Det kunne således se ud som om, at den sikre formaning fra for blot en uge siden, måske allerede er forældet?

* * *

Uanset hvordan man vender og drejer det - og uanset hvilken af disse to delvist modstridende udmeldinger man vælger at fæste sin lid til - viser dette noget essentielt ved videnskab:

Man hverken kan eller skal forvente, at alle de resultater man får serveret - i dagspressen, på nettet eller for den sags skyld direkte fra universiteternes pressemeddelelser - stemmer overens.

Alt afhængigt af metoder og fremgangsmåder, såvel som hvilket teoretisk grundlag man arbejder ud fra, kan resultaterne sagtens afvige. Det betyder ikke nødvendigvis, at de forskellige studier er behæftet med fejl. Det betyder heller ikke, at vi aldrig vil kunne få en afklaring på, hvordan tingene virkelig forholder sig.

Det betyder imidlertid at man skal være klar over, at hver gang man får serveret en videnskabelig nyhed - ofte med brask og bram (så forskerne kan tiltrække sig opmærksomhed - og dermed indirekte nye forskningsmidler) - skal man være pinligt klar over, at man højst sandsynligt kun har fået en lille bid af sandheden.

Dette gælder også - uanset hvilken holdning man ellers selv ville have - utvivlsomt for spørgsmålet om vores genetik har betydning for vores mentale egenskaber - og hvordan:

Der er ingen tvivl om, at formaningen om til stadighed at huske på, at mentale egenskaber er komplekse træk, hvis afhængighed af genetiske komponenter også er (måske endda: uhyre) kompleks, er fuldt på sin plads. Hver enkelt nyhed, som påstår at vi nu "har isoleret intelligens-genet", bør derfor imødegås med den rette skepsis.

Denne generelle omstændighed umuliggør imidlertid ikke, at der rent faktisk kan findes enkelte steder på vores dna - endda muligvis helt ned til enkelte basepar i den genetiske kode - som i særlige tilfælde har en større indflydelse på f.eks. vores evne til at besvare intelligenstests, end andre. Særligt hvis man, som i ovenstående studie, formår at koble dette med en direkte effekt på hjernen - i dette tilfælde: på hjernestørrelsen.

Blot man husker på, at deres effekt udelukkende kommer til udtryk i det komplekse samspil med resten af vores genom og de øvrige faktorer som er afgørende for udviklingen af dets voksne individ.

Om nedenstående fund holder stik i det lange løb - og vi dermed (med tungen behørigt i kinden - og med alle ovenstående forbehold) kan påstå at være "tættere på opdagelsen af et intelligensgen" - kan imidlertidkun tiden vise.

referencer:
pressemeddelelse: International team uncovers new genes that shape brain size, intelligence.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar