Når vi gerne vil rose - eller prale af - vores børn, fortæller vi gerne vidt og bredt om, hvordan de er særligt talentfulde. Nu viser det sig imidlertid at denne fremhævelse af medfødte egenskaber kan have en skyggeside: nemlig at børnene faktisk bliver dårligere til at præstere eller udføre en bestemt opgave, hvis de på forhånd får at vide, at de er særligt talentfulde til den.
Gennem de senere år har en lang række undersøgelser bekræftet det, som vi vel inderst inde allerede vidste: At vi bliver dårligere til at udføre en bestemt opgave, hvis vi på forhånd får at vide, at vi - f.eks. pga. vores køn - er dårligere til den end andre.
Det klassiske eksempel er her matematiske evner. Uanset om man hælder til den overbevisning, at matematiske evner er medfødte eller ej, og uanset om man er enig i de studier, som har påvist en generel forskel mellem kvinders og mænds evner til at løse matematiske problemer (eller snarere holder sig til de undersøgelser, som har påvist det modsatte!), er sagen klar: Hvis man på forhånd fortæller en gruppe kvinder, at kvinder skulle være dårligere til matematik end mænd, vil de klare sig dårligere i en matematikprøve end kvinder, som får at vide, at der ikke findes denne forskel.
Kort sagt: får man at vide, at man som kvinde er dårlig til matematik - ja, så gør dette i hvert fald ikke præstationen bedre! Negative fordomme har således en tendens til at blive til selvopfyldende profetier.
Dette er for så vidt ikke overraskende.
* * *
Nu har en undersøgelse foretaget af en håndfuld amerikanske forskere imidlertid vendt op og ned på alt det, vi mente at vide om negative og positive fordomme.
De har således vist, at denne effekt - hvor præstationen nedsættes, hvis vi får at vide at vores køn eller den sociale gruppe vi tilhører, er dårligere end andre til at løse netop denne type opgave - faktisk også gælder for børn,. som får at vide at de som udgangspunkt skulle være særligt talentfulde til en bestemt opgave.
Eller for at tage ovenstående eksempel: fortæller man en håndfuld drenge, at drenge generelt er dygtigere til matematik end piger, så præsterer de faktisk dårligere i en efterfølgende matematisk opgave - selvom de ret beset netop har fået at vide, at de skulle være gode til at løse den!
Disse resultater sætter naturligvis hele spørgsmålet om fordomme - positive såvel som negative - omkring medfødte talenter i et kritisk lys.
For hvis man både præsterer dårligere hvis man får at vide, at man tilhører en gruppe, som har større besvær med at løse en bestemt type opgaver og hvis man får at vide, at man tilhører en gruppe, som burde være særlig talentfulde til en bestemt opgave, så peger det jo med al tydelighed på, at der er en meget direkte omkostning ved at fokusere på om der er forskelle i forskellige grupper (såvel sociale grupper, som forskellige køn) og deres medfødte talenter.
* * *
Hvis man ønsker at skabe de optimale forhold for at alle kan præstere så godt som muligt, er der således meget der taler for ikke at sætte for meget fokus på, hvor vidt forskellige grupper generelt klarer sig bedre end andre til visse opgaver. Dette vil nemlig i sig selv kunne påvirke udfaldet negativt.
Ud fra et pragmatisk synspunkt er det dermed mest formålstjenligt således at fastholde, at vi generelt er lige gode til de fleste ting - uanset social gruppe eller køn. Dette gælder naturligvis ikke mindst i betragtning af at mange af de påstande - f.eks. om forskellen mellem de to køn og vores mentale egenskaber - som florerer, ofte (som forskere påpeger) er baseret på særdeles tvivlsomme undersøgelser og forskningsresultater.
Står ovenstående til troende er det afgørende imidlertid, at idealet (eller "illusionen", om man vil) om vores grundlæggende lighed faktisk kan være formålstjenlig, selvom der skulle kunne påvises forskelle.
Når det gælder om at skabe de bedste forudsætninger for succes, er det således ikke sikkert, at sandheden altid giver det bedste resultat. Tværtimod kan forestillingen om at vi alle som udgangspunkt er lige talentfulde, måske være mere gavnlig - også selvom der er tale om en hvid løgn.
* * *
Tilbage er nu blot at undersøge om ovenstående effekt kun gælder fordomme baseret på f.eks. sociale grupper og køn - eller om samme effekt også gælder, hvis man som enkeltindivid får at vide, at man er mere talentfuld end andre.
Hvis dette skulle vise sig at være tilfældet, kunne forklaringen være nærliggende: at dygtighed faktisk forhindres både af forestillinger om, at man ikke besidder det rette talent (for hvorfor så prøve?), og om at man er særlig talentfuld (for så behøver man vel ikke arbejde lige så hårdt?) - og at den virkelige motivation måske ligger i at gennemoplive erkendelsen om, at man primært bliver dygtig til noget ved at arbejde for det - og gøre sig umage.
pressemeddelelse: Even positive stereotypes can hinder performance.
artikel: Who Is Good at This Game? Linking an Activity to a Social Category Undermines Children’s Achievement.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar